SKAL ISIS-KRIGERNES BØRN HJEM TIL DANMARK? - LIVE MED AMINA SARDAR OG MUSTAFA SAYEGH

4 years ago
39

SKAL ISIS-KRIGERNES BØRN TIL DANMARK?

Tirsdag d. 24.november lagde Mustafa Sayegh, bedre kendt som ”Musse,” et opslag ud på Facebook, hvor han erklærede sin støtte til, at børnene af de ISIS-krigere, som nu sidder i fangelejre i Syrien, bør hentes hjem til Danmark.

Han skriver bl.a. i opslaget, at det ikke handler om at redde alverdens børn, men om ”ikke at give disse forskruede mennesker mulighed for at forme fremtidens idioter. Og det er det vi gør, hvis vi efterlader børnene der.”

Musse anerkender risikoen for, at børnene bliver en udgift for det danske samfund, men mener, at risikoen for, at de vokser op og bliver terrorister, er større.

Han lægger desuden vægt på, at børnene skal ”assimileres fra dag 1 de kommer hertil” og at de skal holdes væk fra de muslimske miljøer.

Opslaget har resulteret i noget, der minder om en sh*t-storm og Musse anklages bl.a. for at ”ødelægge den velvilje din forening (Foreningen Frafalden, red.) har.”

Onsdag d. 9. december har vi her på Hjørnesparket Musse som gæst. I livestreamen vil jeg tale med Musse om den her vanskelige situation og bl.a. spørge ham ind til, hvordan vi kan sikre, at børnene ikke bare bliver udklækket som terrorister her i Danmark i stedet og hvordan vi kan sørge for, at deres forældre ikke pludselig bliver lukket ind ad bagdøren.

Under vores livestream vil der blive mulighed for at deltage direkte. Hvis du har lyst til at stille spørgsmål til Musse – live med lyd og billede – så smider jeg et link ud på live-chatten. Klik på linket og følg instruktionerne og så vil jeg lukke dig indenfor – jeg tør dog ikke love, at alle, der vil være med, får mulighed for det.

Hvis du gerne vil være med, men ikke ønsker at få vist dit ansigt, skal du selv sørge for at slå kameraet fra, når du logger dig på.

Du kan naturligvis også stille spørgsmål i live-chatten.

Jeg glæder mig til at se dig på livestream nu på onsdag d. 9. december kl. 20
Vi ses!

NB! Da "Musse" desværre har måttet melde fra, har Amina Sardar venligt sagt ja til at springe på i stedet...

KILDER:
Deadline - https://www.dr.dk/drtv/episode/deadline_-regeringen-vil-ikke-hente-danske-boern-i-syrien_223003
Horisont: Dansk IS-tilhænger fortryder intet - https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-dansk-is_tilhaenger-fortryder-intet_221077
Mustafa Sayegh's opslag på FaceBook:
https://www.facebook.com/MusseFan/posts/3702447199807091

------------------------
Støt kanalen økonomisk her:
PayPal:
https://www.paypal.com/cgi-bin/webscr?cmd=_s-xclick&hosted_button_id=5X6CWSCMHVXFN&source=url

Patreon:
https://www.patreon.com/Hjornesparket

Hjørnesparkets Shop:
https://shop.spreadshirt.dk/hjrnesparket-shop/
-------

Hvis kanalen nogensinde skulle blive lukket - Meld dig på discord server her:
https://discord.gg/uhzt4c9

Loading 3 comments...